23948sdkhjf

Kunderne afspritter stadig hænder

Verden er ved at vende tilbage til normalen. I hvert fald her i Danmark, hvor alle coronarestriktioner blev fjernet pr. 10. spetember.

Én af restriktionerne er kravet om håndsprit i butikkerne, og det har faktisk allerede siden 1. spetember været udfaset.

Men mange butikker har stadig sprit ved indgangen og mange kunder benytter sig stadig af den. Det skriver TV 2 Nord.

TV-stationen har taget en tur i gågaden i Aalborg, og her er vurderingen, at de fleste butikker fortsat sørger for sprit ved indgangen.

Ligeledes oplever butikkerne også, at kunderne spritter af.

- Jeg synes, de er gode til at bruge det, når de kommer ind i butikken, siger Emil Poulsen, der er medejer af tøjbutikken Boxen, til mediet.

- Vi oplever, at kunderne bruger det hver dag. Hver gang de kommer herind, bruger de flittigt håndspritten, siger Lise Munk Madsen, farmakonom hos Løve Apoteket i Aalborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063